Har du planer om på et tidspunkt at kunne sælge din bolig er det vigtigt at den matcher tiden, at den er stilet og passer ind i det købere forventer i fremtiden. Den moderigtige og stilede bolig vil i fremtiden også være en klimasikret bolig. Er boligen ikke rustet til fremtidige klimaforandringer kan det have stor påvirkning på salgsprisen. En af de klimasikringer man bl.a. kan lave er omfangsdræn for at undgå fugt i kælder eller sokkel.
Få lagt omfangsdræn med det samme
At få lagt omfangsdræn i en eksisterende bolig kan godt være en bekostelig affære, men kan med fordel gøres sammen med evt. efterisolering af f.eks. kælder. Bygger du ny bolig, så kan du med fordel tænke omfangsdrænet ind med det samme, for at spare en del penge og en masse ekstra arbejde i form af udgravninger.
Mindsk risikoen for fugtskader
De kommende klimaforandringer vil uden tvivl byde på endnu mere regn og flere skybrud end vi allerede har set. Det betyder altså at der også vil være sandsynlighed for at grundvandet stiger som følge heraf, så selvom du på nuværende tidspunkt ikke har oplevet problemer med fugt eller fugtskader i din kælder eller din sokkel, så bør du lave nødvendige tiltag for også at undgå dette fremover, og dermed bevare din boligs værdi, og mest af alt selv undgå omkostningsfulde skader.
Hvordan laves et omfangsdræn
Et omfangsdræn kan bedst sammenlignes med en slags tagrende under jorden, der leder alt det overskydende vand fra grunden væk fra husets sokkel. Et omfangsdræn skal altså graves ned rundt omkring huset, og derefter tilsluttes kloaknettet så overskydende regnvand ikke ryger med ned i spildevands kloakken. Derudover skal der også tilsluttes rensebrønd og pumpebrønd. Arbejdet skal udføres af en autoriseret kloakmester. Gravearbejdet rundt om huset bør også udføres af en ekspert, da der er mange forholdsregler der skal tages når der skal graves ud omkring et hus.
Har du kælder kan det være en stor fordel, og besparelse i samme omgang at få isoleret kælderydervæggene med polystyrenplader, hvilket med stor sandsynlighed vil give en stor besparelse på varmeregningen.